Unge For Fred

Lancering af fotoudstilling om (u)retfærdighed og solidaritet.D. 6. april kl. 19.00, Ungdomskirken i Aarhus, Nørre Alle 23K, 8000 Aarhus C

Du kan tilmelde dig arrangementet på Facebook

Hvad er retfærdighed? Hvad er solidaritet? Hvad er uretfærdighed? Det er spørgsmål vi sjældent stiller os selv i den travle hverdag. To meget forskellige steder i verden, men alligevel overraskende ens, giver sit bud på solidaritet, retfærdighed og uretfærdighed. Kom og se det!

UngK åbner dørerne til Viva’s lancering af fotokampagnen #ungeforfred. Viva har bedt unge fra Honduras og Danmark om at tage kameraet op af lommen, og svare på disse spørgsmål med billeder fra deres hverdag. Billederne viser os ikke en fotografs opstillede glimt af verden, men de unges egen oplevelse, syn og formidling af den verden de lever i.

Har unge fra det trygge Danmark samme forståelse og oplevelse af begreberne, som unge fra Honduras, hvor korruption, vold og kriminalitet gennemsyrer landet? Det har resulteteret i en række interessante billeder, som viser hvordan, vi ser på disse abstrakte begreber, hvordan vi ser på hinanden lokalt og globalt, hvilke ligheder og forskelle der er mellem danske og honduranske unge.

Hvordan oplever du det i din hverdag?

——————————————————————————-

Hvis du ikke kan komme til lancereringen den 6. april, og bare ikke vil gå glip af det, kan du se udstillingen i 14 dage frem i Ungdomskirken.

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.