Giv et bidrag
DK

MobilePay 4023 1133

Vidste du, at…
  • Viva har arbejdet med børnehjem siden 1994
  • 80% af de 2 millioner børn, der vokser op på børnehjem har mindst en levende forælder (kilde: Save the Children)

Forskning peger på fire elementer som afgørende for en god opvækst:

  • Langvarig relation til få voksne omsorgspersoner
  • Langsigtet medlemskab af peer-gruppe
  • Omsorgspersoner der er trænet i tilknytning
  • Fravær af konflikter omhandlende barnet

(Niels Peter Rygaard, Cand. psych. Aarhus Universitet med speciale i omsorgssvigt)

 

Børn fortjener en familie

 

I den kommende tid vil du på Facebook kunne følge kampagnen ”Børn fortjener en familie”. Det første klip, som du kan se herunder, handler om 5-årige Diego fra Honduras. Hans mor er stofmisbruger og kan derfor ikke tage vare på sin søn, og Diego bor derfor lige nu på et af de mange børnehjem i landet.

Børnehjemmet som en midlertidig løsning
I mange tilfælde kan et midlertidigt ophold på et børnehjem være den rigtige løsning for børn som Diego, imens man finder en familie-baseret løsning. Men i alt for mange tilfælde ender børnehjemmet med at blive en permanent udvej, fordi muligheden for støtteordninger, plejefamilier eller adoption ikke eksisterer. Det faktum, at 80 procent af de to millioner børn, der i dag vokser op på børnehjem, har mindst en levende forælder, understreger omfanget af udfordringen.

I Viva ønsker vi børnene tilbage til familierne. Til deres biologiske familie eller en ressourcestærk plejefamilie. Derfor har vi det seneste år sammen med myndigheder og børnehjem i Honduras og Nicaragua haft fokus på, hvordan de i fremtiden kan arbejde tættere sammen med børnenes familier med henblik på, at problemerne i familien løses, således at barnet kan vende hjem.

Der er ingen nemme løsninger, når man arbejder med sårbare børn. Men i Viva drømmer vi om, at flere børn får muligheden for at vokse op i en familie med tætte relationer til voksne. Selvom vi ved, at det bliver en svær proces, der formentlig vil tage mange år, betyder det ikke, at vi ikke skal begynde den. Det betyder også, at børnehjemmene har mere brug for dig og mig de kommende år, hvis de skal lykkes med at finde deres nye rolle.

Hør også Lisas historie:

Og Luis’:

 

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.