Støt LifeWorks
DK

Tak for din støtte 

Giv et bidrag
DK

MobilePay 4023 1133

Lesther vil redde liv

Lesther kommer fra en dysfunktionel familie, hvor han oplevede omsorgssvigt og mishandling. Derfor løb han hjemmefra som 8-årig og fandt sammen med sin storebror, der levede på gaden.

Livet på gaden
Lesther savnede sin mor, men han opsøgte hende ikke, fordi han følte, han var en belastning for hende. Livet på gaden var hårdt, og inden længe blev han involveret i en bande, begyndte at ryge hash og fabrikere hjemmelavede våben sammen med et andet bandemedlem. Lesther fortæller:

“Jeg var fyldt af tristhed og vrede mod min mor, og det fik mig til at tage mange dårlige beslutninger. For at få mad og blive accepteret af de andre i banden, skulle jeg fx stjæle og deltage i voldelige knivoverfald.”

Drømmen om at gå i skole
Som 8-årig havde Lesther aldrig prøvet at gå i skole, men når han så skolebørn i fine skoleuniformer, fik han rigtig meget lyst til det. Måske fordi han selv var så beskidt. Selvom Lesther ikke gik i skole, lykkedes det ham dog at lære både at læse og tælle. Folk på gaden hjalp ham med at læse gadeskilte og tælle biler.

Den store beslutning
Da Lesther var 11 år, opsøgte hans mor ham pludseligt og forslog, at han skulle på et af de børnehjem, som Viva samarbejder med. Lesther sagde ja. Han forklarer:

“Jeg havde oplevet mange farlige ting på gaden. Min bedste ven døde i mine arme, efter han var blevet skudt, og min bror havde uoverensstemmelser med en anden bande. Han var selv bandeleder og var involveret i 2 mord, og derfor ville jeg gerne væk, selvom det også betød, at jeg måtte forlade min bror.”

På vej mod en ny fremtid
Børnehjemmet blev vendepunktet for Lesther, og den chance han havde drømt om. Nu kunne han gå i skole, og på børnehjemmet lærte han gode værdier og hvordan man omgås andre. Lesther fandt ud af, at han godt kunne lide at hjælpe andre. Derfor har han valgt at læse medicinsk fysik på universitetet, for han vil gerne være med til at redde liv. Lesther fortæller:

“Børnehjemmets hjælp rækker ikke, men igennem LifeWorks har jeg fået et studielegat. Jeg er glad for at være en del af LifeWorks, fordi programmet hjælper mig vej ind i voksenlivet og til at nå mine mål.”

Støt LifeWorks 
Læs mere om LifeWorks 

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.