Maria

“Det har aldrig været meningen at børn skulle bo på børnehjem. Børnehjem er kun nødløsninger, for børn er skabt til at være en del af en familie.” Citat af børnehjemsleder i Honduras.En opvækst på selv et godt børnehjem kan ikke erstatte at være en del af en familie, og i Viva arbejder vi derfor med, hvordan børn på børnehjem kan få familielignende relationer, som de kan støtte sig til helt ind i voksenlivet.Udvidede Familier
På et af de børnehjem i Honduras, som Viva støtter, har de udviklet konceptet Udvidede Familier, hvor lokale ressourcestærke familier involverer sig i børnenes liv. Hvert barn på børnehjemmet får tildelt en plejefamilie, som de kommer på weekendbesøg hos, fejrer højtider og holder ferier sammen med. På den måde fik Maria på 10 år en ny familie.Når familien ikke er et trygt sted
For Maria er det nyt at være en del af en kærlig familie. Da hun var blot 8 år, fandt politiet hende på gaden. Hun kunne ikke gå, fordi hun var blevet pryglet, og myndighederne bragte hende til børnehjemmet. På børnehjemmet fortalte hun personalet historier om groft omsorgssvigt, og at hun havde 5 søskende, der boede hos deres bedstemor i ekstrem fattigdom og levede af skrald. Maria ville have, at de skulle hente hendes søskende. Hun var især bekymret for de to mindste, der var meget syge.

Det lykkedes myndighederne at finde Marias søskende ud fra hendes beskrivelse. De to mindste søskende blev indlagt pga. alvorlig underernæring, men de overlevede, og i dag bor Maria sammen med alle sine søskende på børnehjemmet.

Den nye familie
Maria føler sig tryg på børnehjemmet, har fået større selvtillid og er i det hele taget blomstret op. Derudover elsker hun sin plejefamilie, et ressourcestærkt lokalt ægtepar der selv har to børn. Hun er blevet en naturlig del af deres familieliv, og de støtter Maria i hendes udvikling. De er gode til at få øje på hendes talenter og opmuntrer hende i at male – en af Marias store interesser.

Maria kommer fra en meget dysfunktionel og ressourcesvag familie, men igennem sin plejefamilie lærer hun nu, hvad en sund familie er. Hun lærer gode værdier og at begå sig i samfundet og ikke mindst modtager hun accept og kærlighed. Maria behøver ikke længere at kæmpe for sine søskende og for at overleve. Hun kan endelig være barn og har nu en familie, der støtter hende.

Hjælp børn som Maria. STØT NU!

Støt nu via MobilePay, tlf: 4023 1133

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.