Dagens ven


I VivaSport lærer børnene ikke kun at spille fodbold. Inden dagens træning opfordres børnene til at behandle hinanden ordentligt og følge bestemte regler. Og disciplinen lønner sig. Når træningsdagen slutter, deler trænerne præmier ud. Man kan fx få en præmie for at være dagens ven.

Dagens ven er en god kammerat
At være dagens ven er en populær titel. En af trænerne fortæller, at børnene ofte under træningen kommer hen for at spørge, om de ikke godt må blive dagens ven! Denne dag går præmien som dagens ven til Kevin.

“Kevin får titlen, fordi han har været med til at skabe en god stemning på holdet. Han har taget målmandsposten, hvor andre ikke ville og i det hele taget været en god kammerat”, fortæller træneren.

Læring om at være en team player
Ved præmieoverrækkelsen tager Kevin lidt genert imod sin præmie, mens træneren forklarer, hvorfor han bliver dagens ven. Da Kevin kommer ud på sidelinjen, har han en ide om, hvordan man bliver dagens ven: “Man skal støtte sine venner, lade være med at drille de andre og være god til at spille til de andre”. Som de andre børn på fodboldskolen er Kevin i fuld gang med at lære at være en del af et team.

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.