Marlin

Børn i slumkvarterer er i risikogruppen for at ende som gadebørn. Lediggang og mangel på mad lokker dem nemt til et liv på gaden sammen med kriminelle bander, der lover at tage sig af dem. Derfor er det vigtigt at styrke børnenes netværk i lokalmiljøet. Det gør Viva bl.a. gennem projektet Viva Sport i et slumkvarter i Honduras.

Marlin på 10 år er vild med at spille fodbold. Hun har et stort smil på læben, når hun fortæller om fodboldskolen: ”Jeg bliver ved med at komme på fodboldskolen, fordi jeg synes det er fedt at spille fodbold og lære nogle nye øvelser, og fordi vi har det sjovt sammen.”

Fodboldskolen giver Marlin mulighed for at knytte venskaber med andre børn, og samtidig møder hun voksne rollemodeller i de lokale trænere. Så midt i alle de sjove driblinger bygger Marlin et netværk op, der kan hjælpe hende på den lange bane i livet, hvor hun som fattig pige fra et slumkvarter har mange odds imod sig.

“Jeg skal hjem og øve de nye øvelser med min venner fra fodboldskolen”, fortæller Marlin glad, da dagens træning er forbi.

 

Læs mere om 

Viva Sport

 

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.