Youth for safety

Tre ud af ti børn oplever at blive seksuelt misbrugt på Filippinerne – hvilket er et chokerende højt tal.

Børn på Filippinerne er ekstra udsatte for misbrug og menneskehandel, fordi mange af dem mangler beskyttelse fra voksne og et hjem. Det arbejder Viva for at ændre igennem udviklingsprojektet Youth for Safety.

Unge går selv foran
Viva træner ungdomsledere i at undervise om, hvordan man forebygger og stopper seksuelt misbrug. Undervisningen hjælper misbrugte børn til at åbne op, så de kan modtage hjælp og beskyttelse.

Ungdomslederne har indtil nu undervist 4000 børn og unge på lokale folkeskoler og i kirker, og deres indsats foregår i samarbejde med de lokale myndigheder og politiet. Ungdomslederne er dygtige til at skabe åbenhed og få børnene til at snakke om det svære og smertelige emne, som seksuelt misbrug er.

Stilheden og tabuet skal brydes!
Joy er en af 100 ressourcestærke ungdomsledere i Viva, der underviser om seksuelt misbrug. Hun oplever ofte, at der efter undervisningen kommer børn, som betror deres frygtelige hemmelighed til hende. Det er første skridt mod, at barnet endelig kan modtage hjælp af ansvarsfulde voksne. Joy konkluderer:

“På Filippinerne er seksuelt misbrug et stort tabu, men vi bliver nødt til at snakke om det for at kunne stoppe det. Jeg er med til at bryde stilheden omkring dette problem.”

STØT Vivas arbejde for udsatte børn og unge
Download artikel om arbejdet i Filippinerne

Vidste du at…

  • Filippinerne blev i 2013 ramt af verdenshistoriens hidtil kraftigste tyfon, Yolanda. Tusinder døde og millioner mistede deres hjem
  • I hovedstaden Manilla bor 50 % af de ca. 12 mio. indbyggere i slummen
  • Der er over 75.000 gadebørn i Manilla
  • Filippinerne er blandt de lande i verden, hvor menneskehandel med børn og seksuel udnyttelse er mest udbredt
  • Ca. 100.000 børn menes at være tvunget ind i prostitution
  • I 37 lande verden over har der været sager om filippinske børn, der har været ofre for menneskehandel
  • Udviklingsprojektet Youth for Safety bliver finansieret af Danida
Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.