Giv et bidrag
DK

MobilePay 4023 1133

Club Viva – Goals for Life

Du og din virksomhed kan nu blive medlem af Club Viva – Goals for Life. Klubben er for jer, der elsker fodbold, og gerne ser sporten tilbyde mere end blot underholdning. Club Viva skaber udvikling og forandring blandt udsatte børn og unge, som med fodbolden har et alternativ til gadebander og kriminalitet.

Fodboldbanen bliver et klasseværelse, hvor børnene lærer om fairplay, respekt, teamwork, tolerance og venskab. Værdier, som ligger langt fra det, de udsatte børn og unge møder i livet på gaden og i slumkvarterne.

Club Viva tilbyder 3 typer af medlemskaber til virksomheder:

Hvis I opretter et medlemskab af Club Viva, indberetter vi jeres medlemsbidrag til SKAT på jeres CVR-nummer. Husk, at alle virksomheder er fradragsberettiget med op til 15.600 kr. om året.Vil I vide mere, er I velkomne til at ringe til Gritt Holm Hedehus på 2023 4948 eller at skrive til hende på ghh@viva.dk

 

HVIS DU VIL VIDE LIDT MERE…

Fodbold og udvikling i Honduras
I mere end 10 år har Viva arbejdet med fodbold som redskab til udvikling blandt unge i de mest belastede områder i det centralamerikanske land Honduras. I Honduras er bandemiljøer og kriminalitet et af de største problemer og forhindringer for landets udvikling. Fodbold er nationalsporten, som skaber fællesskab og stolthed og er dermed et eminent redskab til skabe kontakt til børn og unge, som lever på kanten.

Fodbold er meget mere end leg
Vivas fodbold program blev startet af danske unge, som rejste til Honduras i sommerferien og spillede fodbold med børnene. Efterhånden tog de lokale kirker ideen op og sikrede, at der var fodboldtræning for de unge hele året og ikke kun nogle få uger om sommeren. Man begyndte at lære de unge at anvende nogle af de færdigheder, de får på fodboldbanen i deres virkelige liv. Fodboldmetaforer bliver brugt til at tale om fairplay ikke bare på banen, men generelt i livet. Efterhånden er det lykkedes at bruge fodbolden som indgang til en dialog om livsfærdigheder og værdier i livet; og vi oplever, at de unge elsker det.

Fodbold kan ændre liv
I Viva ønsker vi at videreudvikle fodboldkonceptet. Vi har fundet en model, som fortjener at blive udbredt, således at flere børn og unge via fodbold kan opleve fællesskab og i mange tilfælde få en ny start i livet. Vi vil arbejde videre med at engagere lokalsamfundsaktører som myndigheder, skoler, organisationer og virksomheder i en bæredygtig og koordineret indsats i de mest udsatte områder i verden; der hvor vejen ud af fattigdom er utrolig lang.

Som medlem af Club Viva – Goals for Life støtter I Vivas arbejde med unge og fodbold.

 

Om Viva
VIVA

Klostergade 34, 3. sal
8000 Aarhus C

Tlf:
4023 1942
CVR:
3003 7677

Viva er en international kirkelig og humanitær børne- organisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens børn og unge. Viva blev stiftet i Danmark i 1994. Send din støtte til reg.: 0994, konto: 0009279423.