Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Kirkepartner

Vi vil som organisation gerne være med til at sætte kirkens sociale ansvar i et internationalt perspektiv på dagsordenen. Derfor inviterer vi jer som menighed til at være en del af vores arbejde som kirkepartnere.
Partnerskabet er jeres mulighed for at se ud over Danmarks grænser i forhold til at udleve kirkens diakonale ansvar. Udgangspunktet for samarbejdet er vores ønske om at løfte i fællesskab, så vi sammen kan forbedre vilkårene for udsatte børn og unge.

Som kirkepartner vil I et par gange om året modtage materialer fra os for bedst muligt at kunne skabe engagement i menigheden:

  • Video om projekter og aktiviteter
  • Casehistorier
  • Billeder
  • Plakater, flyers eller lignende til print-selv
  • Video og information om Vivas volontørprogram Impact
  • Årligt oplæg om Viva eller Impact fra en ansat eller tidligere volontør.

Hvordan kan I som menighed gøre en forskel?
Som Viva Kirkepartner kan I på forskellige måder være med til at sikre, at Viva kan fortsætte arbejdet i nogle af verdens fattigste områder ved dels at bede for vores arbejde og dernæst også ved at engagere jer økonomisk i sagen. Her er et udsnit af støttemuligheder, og I er selvfølgelig velkomne til selv at finde på flere.

  • Lav en fast støtteaftale f.eks. månedligt eller halvårligt.
  • Lav en kollekt i forbindelse med en gudstjeneste, hvor videomaterialet vises.
  • Lav lokale indsamlingsaktiviteter – gospelkoncert, loppemarked, kagesalg, events mm.
  • Lav volontørrejser i jeres menighed i samarbejde med os.

Vi stiller ikke et krav om, hvor meget jeres menighed skal støtte med for at kunne blive kirkepartner. Men for at partnerskabet kan være med til at styrke Vivas arbejde, ønsker vi, at vi i fællesskab stiler efter, at støtteaktiviteterne bidrager med ca. 10.000 kr. årligt.