Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Få medindflydelse

Bliv medlem

Viva er en medlemsorganisation, og du kan blive medlem for 100 kr. om året og derved styrke vores demokratiske medlemsstruktur og få medindflydelse. Medlemsbidraget støtter vores arbejde med at skabe børnevenlige samfund.

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge?

Bliv frivillig

I Viva arbejder vi hver eneste dag på at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge i nogle af verdens fattigste områder. Vi er så privilegerede, at vores arbejde bliver understøttet af en god flok frivillige, som har hjerte for Vivas sag og ønsker at bidrage fra Danmark, så vi kan skabe forandring, der kan mærkes i børnehøjde ude i verden.

Det frivillige netværk er en vigtig del af vores DNA, og vi er taknemmelige for, at så mange har lyst til at være en del af fællesskabet. Arbejdsopgaverne spænder bredt, men det overordnede fokus er generel oplysning om børn og unges vilkår og indsamling af økonomiske midler.

Læs mere om de forskellige eksisterende teams, du kan engagere dig i.

Alt bliver sjovere, når vi løfter i fællesskab, og det er umuligt at forestille sig Viva uden de frivillige, som bidrager med fantastisk engagement og unik værdi til vores arbejde.

Thomas, næstformand i Vivas bestyrelse

Få dit livs rejseoplevelse!

Bliv volontør

Du har mulighed for at rejse ud og blive en del af vores arbejde med at gøre en forskel for udsatte børn og unge;

Et udlandsophold med os giver dig mulighed for at kombinere læring og rejseoplevelser, og du får et unikt indblik i kultur og levevilkår i det land, du rejser til. Og ikke mindst bliver du en del af noget større. Alle aldersgrupper er velkomne, og vi kan også hjælpe dig ud i praktik, hvis du er under uddannelse.

Mangler du servering til din næste fest?

Viva Impact Kitchen

Vi har et stærkt hold af frivillige, der tager ud og serverer til fester. De frivillige er hovedsageligt baseret i Aarhus og København, men du er velkommen til at henvende dig, selv om din fest ikke finder sted i nærheden af de to byer.

De frivillige tager ud og serverer, fordi de brænder for at kunne bære med på Vivas vigtige sag om at skabe børnevenlige samfund. Og hvis du booker vores frivillige, vil du med din fest kunne bidrage til, at flere børn får opfyldt deres ret til en tryg opvækst.
Vi sender det antal serveringsfrivillige, du har brug for til din fest, og som tak for hjælpen, overfører du en økonomisk gave til Viva.

Da Viva er en velgørende forening, kan du få skattefradrag for din gave.
Hvis du f.eks. overfører 4000 kr. som tak for at have fået serveringshjælp til din fest, vil skattefradraget have en værdi af 1040 kr., hvorved din reelle udgift kun er 2960 kr.

En skræddersyet aftale?

Erhvervspartner

En CSR-aftale giver din virksomhed en tydeligere social profil, øget medarbejderstolthed og lidt ekstra mening i hverdagen. Giver din virksomhed et bidrag, får du skattefradrag på gaver op til 16.300 kr., når du opgiver dit CVR nr.

Hver virksomhed er forskellig, og derfor skræddersyr vi samarbejder således, at de matcher til den enkelte virksomheds behov.

Din virksomhed kan f.eks. blive medlem af Club Viva – GOALS FOR LIFE og være med til at starte en ny fodboldklub i enten Honduras eller Zimbabwe, hvorved I gennem fodbold hjælper børn og unge væk fra gade- og bandemiljøer mod en bedre fremtid.

Skolepartner

Leder din skole efter et samarbejde, hvor jeres elever kan opnå viden om, hvordan børn lever andre steder i verden? Så er et Viva skolepartnerskab noget for jer.
Viva arbejder direkte for og med børn og unge, og derfor kan vi levere et involverende partnerskab med ung til ung dialog. Det er også muligt for din skole at rejse ud og besøge vores projekter gennem vores rejseprogram Impact.

Vi har mange unge frivillige, som har været ude og rejse og oplevet de udfordringer, som er hverdag for børn og unge andre steder i verden. De unge frivillige har direkte appel til danske børn og unge og laver gerne involverende oplysningsarbejde på skoler.

Klik dig videre og læs mere om et eksisterende partnerskab.

Bliv Viva kirkepartner

Kirkepartner

Har din menighed lyst til at være med til at skabe børnevenlige samfund?
Vi vil gerne være med til at sætte kirkens sociale ansvar på dagsordenen. Og derfor har vi brug for kirker, som har et ønske om at se ud over Danmarks grænser i forhold til at udleve kirkens diakonale ansvar.

I kan bidrage til vores arbejde for udsatte børn og unge ved at lave enkeltstående indsamlinger, invitere os ud og holde et foredrag eller blive kirkepartner og på den måde blive en del af et længerevarende samarbejde.

Videbegærlig?

Book et foredrag

Det er vigtigt for os, at flere danskere får viden om udsatte børn og unges vilkår i nogle af verdens fattigste områder, så derfor vil vi altid gerne fortælle om vores arbejde med henblik på at skabe mere engagement i forhold til den sag, som vi brænder for.

Vi kommer gerne ud i din ungdomsforening for at fortælle om internationalt udviklingsarbejde på et kirkeligt grundlag eller kigger forbi en 2. klasse, der har emneuge om fattigdom.

Det behøver ikke være et klassiske foredrag, men kan f.eks. også være aktiviteter med internationalt fokus på en børnelejr.