Viva udruster lokale kirker og frivillige i Zimbabwe, Honduras og Filippinerne, så de kan støtte børnene gennem hele barndommen. Sammen beskytter vi dem mod vold, svigt og overgreb. Vi giver dem skolegang og et trygt fællesskab, hvor de bliver set.
Nogle børn falder uden for alle systemer – de lever i fattigdom, står alene uden voksne, går ikke i skole eller mangler en fødselsattest. Vores lokale partnere og frivillige kender lokalområdet og ved, hvor de skal lede.
Alt for mange børn har oplevet vold, svigt eller overgreb. Vi hjælper dem i sikkerhed, giver støtte til at hele og ruster de voksne omkring barnet til at opdage faresignalerne i tide.
Varig forandring kræver samfund, hvor børns rettigheder tages alvorligt. Sammen med myndigheder, skoler og kirker arbejder vi for at ændre skadelige normer og styrke de love, der beskytter børn.
Vi laver ikke korte projekter og rejser videre. Vi er der, når barnet er 4 år – og stadig, når det er 16. Og 23 år. Tillid bygges af lokale voksne, der kommer igen og igen.
Vores mission er, at give børn i fattige og farlige omgivelser en barndom, hvor de kan få lov til at leve – ikke blot overleve. Vi bygger på kristne værdier og ser hvert barn som skabt værdifuldt og elsket af Gud.
Derfor handler vi – i næstekærlighed og helt lokalt.
Giv et engangsbeløb eller giv fast og vær med til at sikre børns tryghed og fremtid.
Din støtte giver næstekærlig omsorg til sårbare børn.
Viva er en kirkelig børneorganisation, der i mere end 30 år har kæmpet for udsatte børn. Viva er en del af et stærkt Viva Netværk i 18 lande verden over.
Mange tusinder af børn har mærket omsorgen – og fået håbet tilbage!
Det er ikke alle, der lige kan spansk eller latin. Men Viva betyder leve.
Viva hed engang Leve Børnene. For at styrke samarbejdet med netværket blev navnet ændret til Viva i 2006.
En 19-årig ung mand fra Silkeborg rejste rundt som backpacker i Mellemamerika og så et stort behov hos børnene – og så samtidig, at man ved at skabe næstekærlige netværk kunne hjælpe børnene bedre.
Det var starten til Viva og til at hjælpe børn med alt for hårde odds mod sig.
Bliv opdateret om vores arbejde en gang om måneden.
Når du tilmelder dig, accepterer du Vivas persondatapolitik.