Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Interaktivt læringsmateriale om digitale krænkelser til udskolingselever, efterskoler, gymnasier og højskoler

Digital Justice: Interaktivt læringsmateriale

Digital Justice er et undervisningsmateriale om digitale krænkelser, online seksuelle overgreb på børn og materialet sætter fokus på, hvad eleverne selv kan gøre for at bidrage til kampen mod problemerne.

Digital Justice materialet sætter fokus på digitale sexkrænkelser fra deling af intime billeder uden samtykke til online seksuelle overgreb på børn og unge under 18 år. Vi tager fat i emnet i en dansk kontekst og kobler det til den globale problemstilling. Vi sætter også fokus på hvad der bliver gjort, hvad man selv kan gøre og sætter eleverne aktivt i spil i praktiske handlerum.

Materialet henvender sig både til udskolingselever, efterskoler, gymnasier og højskoler. Læringsforløbet har et blended format, der veksler mellem individuelt arbejde i læringsmodulerne, gruppedialoger og praktisk arbejde i handlerummene.

Vi har allerede kørt forløb med en række skoler, der har givet os positiv feedback på både undervisningsmaterialet og de frivilliges opgave med at facilitere de aktive handlerum med eleverne.

Vi fortæller gerne mere om indhold og opbygning af materialet og muligheden for at få vores frivillige ud til jeres skole. Jeres elever kan endda møde filippinske unge, der kan udvide elevernes horisont og berette om deres virkelighed og kamp mod OSEC (Online Sexual Exploitation of Children).

Fælles event den 3. november

Vi holder et event den 3. november på tværs af alle skoler, som har gennemført materialet. Her kårer vi eleverne som Digital Justice Champions, og opfordrer dem til at fortsætte med at gøre en forskel for sig selv og hinanden.

Vil du høre mere?

Hvis I er interesseret i at få et spændende undervisningsforløb helt gratis på jeres skole, så kontakt os for at høre mere på pha@viva.dk eller +45 2625 9330.