Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Jobopslag

Impact Kitchen søger nyt frivilligt leder-team!

Har du lyst til at hjælpe udsatte børn og unge ved at give af din tid frem for din pengepung? Og prøve kræfter med at lede og motivere frivillige samt få stor indflydelse på at genetablere og videreudvikle et projekt med stort potentiale?

Vi søger 2-5 frivillige, der i fællesskab vil lede Impact Kitchen. Impact Kitchen består af en gruppe frivillige serverer, men i stedet for at tjene pengene selv, går de til Viva, der bruger dem på at hjælpe udsatte børn og unge i nogle af verdens fattigste områder.

At lede Impact Kitchen består i at være bindeleddet mellem værterne og de frivillige, dvs. svare på mails fra værter og fordele festerne blandt de frivillige. Derudover består arbejdet også i at promovere og udvikle projektet, samt rekruttere nye frivillige og arrangere sociale events for de eksisterende frivillige. I gennemsnit har det tidligere lederteam hver især brug 1-2 timer om ugen, men dette varierer lidt fra sæson til sæson.

Som leder i Impact Kitchen kan vi tilbyde dig:

  • Mulighed for at prøve kræfter med ledelse, rekruttering og motivering af frivillige.
  • At blive en del af et større netværk af frivillige og ansatte i Viva/Impact.
  • At blive repræsentant for et stærkt koncept med stort vækstpotentiale.
  • Mulighed for selv at påvirke og tilrettelægge dine arbejdsopgaver.
  • Støtte og sparring fra Vivas fundraiser til at komme godt i gang.
  • Sidst men ikke mindst får du mulighed for at gøre en forskel og hjælpe udsatte børn og unge i Honduras, Zimbabwe og Filippinerne.

Hvad forventer vi af dig som frivillig?

  • Der er ikke et krav, at du har erfaring med ledelse af frivillige eller har været en del af Viva/Impact før, men vi forventer at du vil sætte dig ind i Viva/Impact som organisation, så du ved hvad vi står for.
  • At du er ansvarlig, selvstændig og har gode evner til at skabe overblik samt evner at overholde aftaler med de frivillige og værterne.
  • At du har ca. 2 timer om ugen til frivilligt arbejde og kan binde dig for min. 1 år.
  • At du har hjerte for udsatte børn og derfor gerne vil gøre en forskel som frivillig.
  • At du sammen med de andre frivillige har lyst til at løfte den spændende opgave det er, at få Impact Kitchen til at køre rundt.

Hvordan bliver jeg leder af Impact Kitchen?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så tøv ikke med at skrive til os. Send en mail med et par linjer om dig selv og din motivation for at blive leder i Impact Kitchen til shm@viva.dk. Herefter kontakter vores fundraiser Sandra dig og aftaler en uformel samtale.

Vi glæder os til at høre for dig!

 

Mere information

Du kan læse mere om Impact Kitchen i denne artikel fra TV2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-09-27-traekker-i-forklaedet-for-at-hjaelpe-fattige-boern?fbclid=IwAR3l4fKx8U4I1VyWIk_5sm6I5eBuhjFoWspJW8atdqmwoVlGLxO2-sOCZfg