Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Jobopslag

Impact Kitchen søger nyt frivilligt serverings-personale!

Har du lyst til at hjælpe udsatte børn og unge ved at give af din tid frem for din pengepung?

I Viva/Impact Kitchen mangler vi frivillige til at tage ud og servere til forskellige fester – så hvis du enten: 1) har en uforløst tjener i maven, 2) bare gerne vil være med i et fedt fællesskab, eller 3) brænder for at samle penge ind til udsatte børn og unge, så er det lige dig vi står og mangler!

Om jobbet

Impact Kitchen består af en gruppe af frivillige, der tager ud og serverer til fester, fordi de brænder for at kunne bidrage til Viva Danmarks vigtige arbejde med at skabe børnevenlige samfund. Konceptet er at vores frivillige serverer, men i stedet for at tjene pengene selv, går de til Viva, som administrerer dem og giver dem til der hvor der er brug for det. Impact Kitchen er altså en vigtig indtægtskilde, og for Vivas arbejde med at beskytte udsatte børn og unge

Vi søger loyale frivillige, der er klar på at tage nogle serveringvagter – og du bestemmer selv, hvor mange fester du vil byde dig til på.

Dine opgaver

  • Serveringsopgaver til større eller mindre fester – alt lige fra fødselsdage, bryllupper og festivaler
  • Kaffebrygning, udskænkning af drikkevarer, opfyldning af fade, hjælp til anretning mv.
  • Afrydning, oprydning, opvask og evt. let rengøring
  • Godt humør og

Hvem er du?

  • Løsningsorienteret, servicemindet og hjælpsom
  • God til at samarbejde og kommunikere – også når det er lidt travlt
  • Du skal kunne være loyal overfor vagtplanen (hvor du selv melder dig på)
  • Det er ikke et krav at du har serveret før – det skal du nok få lært!
  • Du skal ville repræsentere Viva og vores arbejde når du er ude

Hvad får du ved at være frivillig i Viva?

  • Mulighed for at bidrage til Vivas arbejde med at hjælpe udsatte børn og unge i nogle af verdens fattigste områder
  • Adgang til et hyggeligt fællesskab af unge mennesker, der vil gøre en forskel i verden
  • Serverings-erfaring på dit CV :-)

Andre fordele

  1. Som oftest er der virkelig lækker mad!
  2. Der er altid hyggeligt samvær over en opvask.
  3. Hvis du serverer 3 gange på et år, får du biografbilletter.
  4. Hvis du tager en ven/mor/bedstemor/tante (som ikke allerede er en del af kitchen-teamet) med til en servering, er du med i en konkurrence om en middag for 2.

Lyder jobbet som noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning til Vivas fundraiser Sandra på shm@viva.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Mere information

Du kan læse mere om Impact Kitchen i denne artikel fra TV2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-09-27-traekker-i-forklaedet-for-at-hjaelpe-fattige-boern?fbclid=IwAR3l4fKx8U4I1VyWIk_5sm6I5eBuhjFoWspJW8atdqmwoVlGLxO2-sOCZfg