Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Medarbejder til all-round opgaver indenfor administration og økonomi

Gør en forskel for udsatte børn med dine kompetencer indenfor administration og økonomi

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til at varetage all-round opgaver indenfor administration og økonomi. Det drejer sig om opgaver i Danmark samt rådgivning og sparring med vores partnere ude i verden i forhold til udarbejdelse af budgetter, regnskaber, budgetopfølgning og budgetstyring. Vi prioriterer en medarbejder, der har lyst til og gerne erfaring med fundraising, og som har lyst til at præge udviklingen af en mindre NGO. Viva har kontor i Aarhus, og vi forventer, at du kan have din daglige gang på kontoret.

Opgaver:

  • Du bliver ansvarlig for budget og bogføring, herunder budgetopfølgning og rapportering til leder og bestyrelse
  • Årsafslutning, forberedelse til revision samt regnskabsfremlæggelse på årsmøde
  • Årlige ansøgninger om momskompensation og udlodningsmidler
  • Udarbejdelse af statistik til brancheorganisationer og Skat
  • Lønudbetaling
  • Betaling af regninger og overførsler til partnere
  • Ansvarlig for budgetlægning og løbende finansiel monitorering af projekter ude og hjemme samt revision af projektregnskaber
  • Gennemgang af finansielle kvartalsrapporter og opfølgningsmøder med partnere
  • Budgetlægning til nye ansøgninger
  • Administration og opbygning af ny donor-database
  • Administration af medlemskaber og gavebreve

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med økonomi og administration fra uddannelse eller lignende job
  • Har afsluttet en relevant uddannelse
  • Er udadvendt og med gode samarbejdsevner samt rummelig og fleksibel
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab over dine opgaver
  • Har overblik, men også sans for detaljen
  • At du behersker engelsk i skrift og tale
  • Er vant til og har forståelse for at arbejde med frivillige
  • Er indstillet på 1-2 monitoreringsrejser om året af minimum 1 uges varighed
  • Er indstillet på, at der kan forekomme arbejde aften og weekend.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en lille dynamisk udviklingsorganisation
  • En stilling med ansvar, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige kompetencer

Yderligere information
Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentlig inkl. frokost. Løn efter kvalifikationer og erfaring. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gritt Holm Hedehus på ghh@viva.dk eller 20234948.

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og eventuelle udtalelser til ghh@viva.dk. Vi afholder løbende samtaler.