Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Ny lov skal stoppe online seksuelle overgreb på børn

Loven ændrer spillereglerne
Når en lov vedtages, skal den indfases lokalt og det betyder, at mange byer i øjeblikket arbejder
med at fastsætte, hvordan man vil føre loven ud i livet på lokalt niveau. Nu afsættes der penge i
de kommunale budgetter, skolerne får anvisninger for, hvordan de skal undervise børnene i at
beskytte sig selv online og man taget stilling til, hvad man gør for ofrene for OSEAC*. Når man
laver en ”city ordinance”, som det hedder på engelsk, hænder der ofte det, at mange flere
elementer inkluderes, end blot dem, som er strengt forbundet med den vedtagne lov. Det
betyder, at man oplever, at den fælles front for at bekæmpe forbrydelsen og beskytte børnene
er større end effekten af loven i sig selv. I Davao, hvor Viva arbejder i øjeblikket, blev antiOSEAC city-ordinance vedtaget i februar. Det er et vigtigt skridt i bekæmpelsen, og nu er det
vigtigt for Viva at sikre, at kirker, ungdomsgrupper og lokale organisationer trænes til at udgøre
det stærke civilsamfund, som skal holde byen, politikerne og myndighederne oppe på at loven
følges.

Hvorfor kræver OSEAC en særlig lovgivning?
Online overgreb skal bekæmpes med andre midler end fysiske overgreb, da de har en anden
karakter. Dels er der meget få anmeldelser, da 79% af overgrebene orkestreres af forældre,
familie eller nære relationer, altså personer, som børene har et tillidsforhold til. Børnene har ikke selv mulighed for at bringe sig ud af situationen, og derfor er det også så vigtigt, at de nu allerede
i skolen lærer, hvordan de skal beskytte sig selv, sige fra eller eventuelt anmelde overgreb. Det er
vigtigt at få startet de forbyggende indsatser, da OSEAC udvikler sig med hastige skridt i
Filippinerne, og der er brug for viden generelt i samfundet og især hos myndighederne. Den nye
lov sikrer at myndigheder helt ned til den mindste lokale enhed, skal forholde sig til, hvordan de
håndterer denne forbrydelse.

Viva arbejder videre med fokus på OSEAC
Viva har nu i mange år dedikeret fokus på OSEAC og fortsætter arbejdet. Rammerne er blevet
bedre, og nu handler det om at sikre, at loven bliver fulgt op af handling fra politisk side og ikke
mindst tilbud om rådgivning, vejledning til lokale myndigheder, skoler og kirker i deres indsats. I
øjeblikket udrulles vores undervisningsmaterialer til 50.000 unge i Davao og Samar på Mindanao i
Filippinerne, men med den nye lov vil millioner af børn de kommende år i skolerne modtage
undervisning om online beskyttelse, og det er vi både glade for og stolte over.

 

*OSEAC = Online Sexual Exploitation and Abuse of Children

Du kan downloade hele artiklen her.