Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

OPRÅB FRA UNGE STUDERENDE: VI LÆRER IKKE AF DEN HALVE HISTORIE!

Vi ser en stor tendens til et forvrænget virkelighedsbillede af udviklingslande, men hvorfor nøjes med den dårlige historie og glemme den positive?

Fotograf: Emma Pedersen

Af: Mia Gervig, Michele Holst, Kristian Kviesgaard og Gabriel Toftager

I mange år har en stor del af Danmarks største udviklingsorganisationer benyttet sig af en bestemt reklamestrategi, hvorpå der bliver skruet op for seerens medlidenhed. Det gør udviklingsorganisationerne ofte med at opfordre seeren til at sende et pengebeløb til et nummer, for at redde liv, imens et udsultet afrikansk barn ruller over skærmen. Med ét sidder man tilbage og føler sig i den grad skyldig og ødelagt over de barske realiteter der spiller på ens samvittighed, imens man propper sig med sine privilegier. Der er ingen tvivl om, at vi, der er født under en heldig stjerne, bliver nødt til at forholde os til verdens nød på den ene eller anden måde, spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det.

Efter en studietur til Filippinernes hovedstad Manila, er vi en gruppe studerende, der er blevet klar over, at virkeligheden også er en anden, og oplysningen kan og skal gøres på anden vis. Organisationen Viva Danmark har i samarbejde med vores uddannelsesinstitution, Diakonhøjskolen fået et tilskud fra Globuspuljen til at sende studerende til Filippinerne med et særligt hovedfokus om oplysning af problemet om online seksuelle overgreb af børn og unge i Filippinerne. Ifølge UNICEF i Filippinerne, bliver hvert 5. filippinske barn udsat for seksuelle krænkelser, og en af hovedårsagerne til dette samfundsproblem, er bl.a. den massive fattigdom. Nogle forældre føler sig nødsaget til at sælge deres børn på nettet for at overleve den næste måned, frem for at lade deres børn sulte. Andre gange er det traffickere eller personer i børnenes mere perifære omgangskreds der igangsætter disse overgreb. Det er en paradoksal konflikt, som vi mener er vigtig at oplyse om.
Vores forventninger er blevet gjort til skamme, og vi har om nogen fået en på opleveren. For vi har set Filippinernes slum, og hvordan et samfund ser ud i forfald, men i allerhøjeste og vigtigste grad har vi bestemt også fået et andet og mere positivt billede af problematikken og samfundet, der ikke kun er elendighed og ødelæggelse.

 

Danske og filippinske unge efter gode samtaler om hverdagsliv, kulturforskelle og meget andet

Vi er blevet mødt af unge og voksne ildsjæle, der hver dag kæmper for at nedbryde OSAEC. (Online Sexual Abuse and Exploitation of Children). Vi er stødt på forskellige hjælpeorganisationer inden for området, der hver dag hjælper børn med alt fra at oplyse dem om deres rettigheder, samfundsproblematikken og giver den rette støtte og håb til dem der oplever seksuelle krænkelser. Det har været livsbekræftende at se, når organisationer og kirker lykkes med vigtige tiltag, der hjælper børn, unge og forældre ud af nøden. Vi har derudover været så heldige at møde glade børn, der i virkeligheden minder meget om vores egne danske børn, med deres umiddelbarhed, styrke og nysgerrighed.  Det er kun de vestlige fordømmende øjne, der fraskriver dem denne ret til at være børn, når der kun kredses om, hvad det blotte øje ser.

Der leges bankebøf med en flok filippinske børn i 45+ grader

Så hvad er vores agenda egentlig? Jo, hvad med at ændre den dårlige smag i munden, til at give børnene noget selvbestemmelse og værdighed. Ved kun at oplyse om triviel nød, forsvinder det positive og retfærdige billede af mennesker, og forholdet til dem forbliver distanceret og uværdigt. Vi ønsker på baggrund af vores dannelsesrejse, at fortælle og oplyse om hvordan der i et udviklingsland som Filippinerne rent faktisk sker en udvikling, og at alting ikke står stille. Vi mener, at man skal være kritisk overfor de informationer, man får proppet i hovedet og undersøge hvad der sker ude over sin egen næsetip. Vi synes, at de danske udviklingsorganisationers markedsføring sagtens kan blive bedre og vise et mere nuanceret billede af de gode og positive historier, samtidig med de fortæller, om de problematikker der findes uden for Europas grænser. Således ved man, hvad man støtter i det store hele. Det betyder ikke, at vi blot skal vise et glansbillede, fordi så bliver problemet pludselig usynligt, men lade det være en mellemting, nemlig den hele sandhed.


Viva Danmark har i samarbejde med Diakonhøjskolen søsat projektet Bridging Boundaries, hvor der over en periode på 18 måneder, skal omkring 28 socialpædagogstuderende på studierejser til Vivas filippinske partnerorganisation i Manila, Philippine Children’s Ministries Network (PCMN). Efter hjemkomsten holder de oplæg på danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Projektet har til formål at bygge bro mellem udviklingsarbejde og andre danske unge og er funded af Globuspuljen.