Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
  • Støt os i kampen for

    Digital Justice | Digital Retfærdighed

At overleve online seksuelt misbrug

Hvert eneste år bliver tusindvis af børn købt og solgt til seksuelt misbrug. Internettet er blevet et paradis for seksualforbrydere, der kan sidde anonymt bag skærmen og live-streame børn posere og udføre seksuelle handlinger.

I Filippinerne er der opstået en industri, hvor voksne mennesker i vesten betaler for at se live-streaming, videoer og billeder af seksuelle overgreb på børn og unge. Filippinerne er udpeget af FN til at være dét land, der er hårdest ramt i forhold til online seksuel udnyttelse af børn. Her steg antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb på børn fra 400.000 i 2019 til 1.2 millioner i 2020.

Gennem vores projekter arbejder vi for at befri filippinske børn fra disse overgreb. Vi støtter dem i rehabiliteringen, hvor de vokser op i en tryg familie, enten deres egen eller i en plejefamile. Desværre er det ofte personer i børnenes nære omgangskreds, der begår eller fasciliterer overgrebene. Derfor kan det være nødvendigt at finde en plejefamilie.

Vi arbejder også med at få bagmændene dømt for deres forbrydelse og på den måde beskytte børn i fremtiden.

 

Støt vores arbejde her

 


Viva arbejder på flere forskellige niveauer for at stoppe online seksuelle overgreb på børn:

  • Vi laver forebyggende arbejde ved at undervise børn og forældre i sikker adfærd på nettet.
  • Vi træner politi og myndigheder i forståelsen af online forbrydelser og sikring af online beviser mm. samt hvordan de arbejder med børn, der har været udsat for online overgreb.
  • Vi støtter børnene med lægehjælp, psykologhjælp, juridisk assistance og hjælper de pågældende familier, hvor det er nødvendigt.
  • Vi arbejder med at påvirke lovgivningen, og har i 2022 været med til at få gennemført en lov, der skal beskytte filippinske børn fra online overgreb.

Hvorfor Filippinerne?

I kampen mod online sekuelle overgreb fokuserer Viva lige nu på Filippinerne. Det gør vi fordi der netop her, er ideelle omstændigheder for, at online overgreb kan finde sted:

  • Der er god adgang til WiFi
  • Der er let adgang til avanceret og forholdsvis billig teknologi
  • Mange taler rigtig godt engelsk
  • Der er veludviklede pengeoverførsels-services
  • Mange lever i fattigdom og mangler akut penge

INTERNETTET KAN VÆRE ET FARLIGT STED – SÆRLIGT FOR BØRN.

HJÆLP OS MED AT SKABE DIGITAL RETFÆRDIGHED

Video:
Et globalt problem – et fælles ansvar

Lær mere om online seksuelle krænkelsers store omfang

og globale karakter i denne korte video:

Video:
Alle børn fortjener et liv uden overgreb – også online

Få et lille indblik i en forbrydelse, der har kæmpe store konsekvenser.