Du kan få skattefradrag for op til 20.000 kr. i 2026 for dine donationer. Det betyder, at hvis du f.eks. donerer 100 kr., så får du ca. 26 kr. i fradrag, og din reelle udgift for donationen er på 74 kr.
Vi indberetter til SKAT, hvis vi kender dit CPR-nummer. Udfyld formularen – så sørger vi for, at du får fradrag.
Du kan få skattefradrag for både faste donationer og enkeltdonationer til velgørenhed igennem humanitære organisationer som eks. Viva. Vores julegavekort tæller også som donationer, og giver således også fuldt skattefradrag. I 2026 er det maksimale skattefradrag for donationer til velgørenhed 20.000 kroner.
Når du donerer via MobilePay, kan vi ikke efterfølgende se, at det er dig, der har doneret. Derfor kan vi heller ikke indberette din donation til SKAT – medmindre, du fortæller os, at det er dig, der har doneret.
Allerførst skal du sikre, at vi kender dit CPR-nummer. Derfor er det vigtigt, at du skriver dit fulde navn og CPR-nr. i tekstfeltet i MobilePay, når du donerer. Har du glemt dette, skal du udfylde formularen ovenfor (hvis du ikke allerede har gjort det), og tilføje din MobilePay-kvittering som en vedhæftet fil/billede.
Kvitteringen finder du under din donation i MobilePay app’en. Klik ind under ”Aktiviteter” og klik ind på din donation. Klik herefter på ”Transaktionsoplysninger”, så din kvittering folder sig ud, og tag et billede af hele din kvittering – inklusiv transaktions-id’et.
Er det ikke muligt at vedhæfte billedet af din kvittering i formularen, kan du sende det til kenneth@viva.dk – så skal vi nok tage os af resten og sikre, at du får skattefradrag for din donation.
NB. Det er vigtigt at telefonnummeret og CPR.-nummeret tilhører den samme person, for at vi kan give skattefradrag jf. regler fra SKAT.
Bliv opdateret om vores arbejde en gang om måneden.
Når du tilmelder dig, accepterer du Vivas persondatapolitik.