Viva arbejder direkte for og med børn og unge i nogle af verdens fattigste områder, og derfor kan vi levere et involverende skolepartnerskab med ung -til-ung dialog. Det er også muligt for din skole at rejse ud og besøge vores projekter gennem vores rejseprogram Impact.
Flere skoler laver indsamlinger uden at ønske et større og længerevarende samarbejde, men vi stiller os også gerne til rådighed med undervisning, foredrag og involvering i den form, som den enkelte skole ønsker.
Viva samarbejder bl.a. med Djursland Efterskole, hvor 10. klasses eleverne gennem skoleåret samler penge ind til vores arbejde med udsatte børn og unge, der gennem fodbold, leg og læring får en ny chance i tilværelsen. Viva deltager i arrangementer for forældre og bedsteforældre på skolen, og bidrager på den måde med oplysning til eleverne som støtte i deres indsamlingsarbejde.