Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Jobopslag

Studentermedhjælper

Viva søger studentermedhjælper, der vil være med til at engagere unge i kampen mod online overgreb.

Du bliver en del af vores engagementsprojekt ”Digital Justice”, som består af et lærings- og engagementsforløb for danske efterskole-, højskole- og gymnasieelever. Undervejs i forløbet bliver de unge en del af et globalt arbejdsfællesskab med unge i Syd, hvor de i fællesskab skaber viden, opmærksomhed og opbakning i forhold til online retfærdighed.

Dine arbejdsopgaver vil særligt relatere sig til:

  • Koordinering af frivillige
  • Koordinering af events og kampagner
  • Ansvar for kontakt til samarbejdsskoler
  • Koordinering af besøg af unge fra Syd
  • Kontakt til unge fra forskellige lande i Vivas globale youth platform

Der kan være mulighed for flere forskelligartede arbejdsopgaver, der relaterer sig til projektet alt efter din faglige profil, men ovenstående er dét, du skal kunne se dig selv i.
Det er afgørende, at du uden problemer kan gribe telefonen og ringe samarbejdspartnere og frivillige op og også er i stand til at følge aftaler til dørs.
Det vil være en fordel med en samfundsfaglig baggrund, men ikke et krav.

Vi leder efter dig, der kan se dig selv blive en del af et lille arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at skabe børnevenlige samfund.

Projektet løber frem til efteråret 2022, og stillingen er på 12 timer om ugen med ansættelse snarest og med mulighed for at blive opjusteret i timeantal undervejs, hvis det viser sig, at du er et match til andre typer af opgaver. Stillingen er på Vivas kontor i Århus C.

Læs mere om engagementsprojektet her.

Send din ansøgning til ghh@viva.dk senest 10 dec.