Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
  • Køb årets julegave

Viva Julegavekort

Giv håb og glæde til udsatte børn

Mangler du en god julegaveidé? Så giv et Viva Julegavekort. Med et Viva Julegavekort kan du give et udsat barn håb og glæde. I år har vi to spændende julegaver, som du kan give til en person, du holder af.

Du kan købe et julegavekort på 250 kr., som sikrer, at et barn i Zimbabwe får en fødselsattest, som er afgørende for barnets fremtid. Vores andet julegavekort til 125 kr. bidrager til, at et barn i Honduras eller Zimbabwe får muligheden for at spille fodbold i Vivas fodboldprogram. Du kan læse mere om de to julegavekort herunder.

Alle børn fortjener en god start på livet

Giv et barn en fødselsattest

I Zimbabwe lever 67,7% af alle børn under 5 år uden en fødselsattest. Uden en attest er det svært, hvis ikke umuligt, at få adgang til sundhedssystem og uddannelse. Konsekvenserne er, at børnene har udsigt til et liv, hvor formelle ansættelsesvilkår på jobmarkedet ikke er en mulighed, og mange af børnene havner derfor i børnearbejde og prostitution.

Viva kæmper for børns ret til en identitet. Derfor arbejder vi med at styrke registeringssystemet, således at også de fattigste og mest udsatte børn kan få en fødselsattest og dermed en ny chance i livet.

Når du køber et Viva Julegavekort, er du med til at give et barn den fødselsattest, som er så vigtig for deres fremtid. Giv gavekortet til en du holder af, så I sammen kan give et barn i Zimbabwe nyt håb for fremtiden. Alle børn fortjener en fødselsattest.

Opstart af fodboldklub

Giv et barn glæden ved fodbold

I Honduras og Zimbabwe tilbringer mange børn og unge livet på gaden, da de ikke har andre alternativer. Viva har i mere end 10 år arbejdet med fodbold som redskab til at hjælpe disse børn og unge.

Med dette Viva Julegavekort giver du et barn muligheden for at opleve glæden og fællesskabet ved fodbold. Din gave gør, at vi i fremtiden kan give flere piger og drenge glæden ved at spille fodbold i Vivas fodboldprogram GOALS FOR LIFE.

I GOALS FOR LIFE lærer børnene om fairplay, respekt og sammenhold. Trænernes vigtigste rolle er at overføre de værdier, der eksisterer i fodboldens verden, til den virkelige verden. Værdier, som ligger langt fra det, børnene møder i livet på gaden og i slumkvartererne. Fodbold giver børnene en ny retning i livet og håb om en bedre fremtid.

Din gave hjælper børn som Ethel

Ethel siger tak for sin fødselsattest

Ethel har mistet begge sine forældre. Da ingen af hendes forældre havde en fødselsattest, kunne Ethel heller ikke selv få en. Uden en fødselsattest ville hun have dårlige muligheder for at få en uddannelse. Men Ethel er et af de børn, som Viva har hjulpet til at få en fødselsattest. Det betyder, at hun i dag har mulighed for at læse på universitet og få den uddannelse, som hun ønsker. Fødselsattesten gør, at Ethel nu er i stand til at skabe sin egen fremtid.

Fodbold giver håb

Obed siger tak for alt det fodbolden har lært ham

Obed Llobares er et eksempel på, hvordan din julegave kan give børn håb for fremtiden. Han har spillet fodbold i Vivas fodboldprogram GOALS FOR LIFE igennem nogle år. Da han startede, havde han ikke meget at lave, og ligesom mange andre børn, der vokser op i slummen i Honduras, var han i risiko for at blive indsluset i bandemiljøet. Obed har allerede lært utroligt meget gennem projektet, og det har givet ham troen på sig selv. I dag tør han drømme om fremtiden og måske endda en karriere som fodboldspiller.

Her er svar på typiske spørgsmål

Spørgsmål og svar

Når jeg køber et Viva Julegavekort

Når du har købt et Viva julegavekort, får du tilsendt et fysisk gavekort med posten.

Gavekortet indeholder en kort beskrivelse, der fortæller modtageren om gaven. Der er også plads til, at du kan skrive en personlig hilsen. Prisen på gavekortene er inklusiv porto.

Hvis du køber en fødselsattest, så sørger vi for, at pengene bliver brugt på, at et barn kan få en fødselsattest. Ved køb af et fodboldgavekort sørger vi for, at pengene bliver brugt til at flere drenge og piger kan få muligheden for at spille fodbold i Vivas fodboldprogram GOALS FOR LIFE.

Med køb af et gavekort er du med til at give udsatte børn og unge glæde, håb og muligheden for at skabe en god fremtid.

Hvornår modtager jeg julegavekortet?

Vi sender løbende gavekort, som de bliver bestilt og du kan bestille julegavekortet helt frem til søndag d. 15. december. Sidste bestillinger sendes mandag d. 16. december, så du kan nå at modtage julegavekortet inden jul.

De to julegavekort

Fødselsattest – forside/bagside


Fødselsattest – inde i kortet


Fodbold – forside/bagside


Fodbold – inde i kortet